mobil: 60 60 74 40 bentehovendal@woodnwonder.com


Snit & snak

– lav din egen vandrestav 

 

Kender I til at

  • være ved en skillevej og være i tvivl om, hvilken vej du skal gå? 
  • mangle en skarp vinkel på formålet med den næste vandreferie?
  • have behov for at komme dybere, ‘ind til benet’ og få en afklaring’? 
  • hænderne og fantasien bruges for lidt?

Så kunne workshoppen ‘Snit & snak’ være et bud på et frisk indspark.

Vandrestaven har  

… i tusindvis af år været brugt af Det Oprindelige Folk i USA, Amazonas, Sibirien, Peru og Australien. Også på Island, blandt Kelterne og hos Naverne var det almindeligt at bruge staven, som en trofast rejsefælle og støtte på vandringer.
I tidernes morgen fungerede staven også som våben og redskab ved ritualer og ceremonier, som et symbol på autoritet, styrke og en god jordforbindelse.
På vandringer er staven en god støtte og følgesvend. Den styrker og støtter kroppen når forhindringer og stejle steder skal klares. Staven er også kendt for at have livskraft og magiske evner, der kan forstærke og forbinde dens ejer med både det himmelske og jordiske.
En stav er meget personlig. Den snittes, skæres og formes i frisk træ, for måske at blive dekoreret med snoninger, symboler, fjer, læder, perler -eller slet ikke med noget.
Staven vækker stor beundring og respekt, og kan også være en slags ”visitkort”, der med symboler, farver og udsmykning kan fortælle en masse om ejerens evner, ønsker og planer for livet. 
Den færdige stav vil også kunne fungere som en ‘huskeseddel’ og minde dig om, de valg du har truffet, hvilken vej og hvilke skridt, du står overfor at skulle tage.

 

  • SNIT…dine mål, drømme og visioner ind i staven. Bliv klogere på din videre vej, mens du snitter, nyder lyden eller duften af havn, hav, natur eller bål. 

  • SNAK… så lidt som muligt! Vi skal være sammen uden den så velkendte og ofte forstyrrende sniksnak. 
  • SNIT & SNAK er også en pause fra hverdagens støj og forstyrrelser. Det er samvær under åben himmel, ro på og en dag med simple living.

En jysk venindegruppe på 'Snit & Snak' på woodnwonders værksted, juni 2016.

En jysk venindegruppe på ‘Snit & snak’ på woodnwonders værksted, juni 2016.

Ninna Aasen på 'Snit & Snak' ved Elsehoved på Sydfyn, okt. 2019

Ninna Aasen på ‘Snit & Snak’ ved Elsehoved på Sydfyn, okt. 2019

Vandrestave.

Vandrestave.

Susanne i gang med sin vandrestav.

Susanne i gang med sin vandrestav.

Sådan foregår det

Formålet og temaet i det kreative arbejde kommer til at danne grundlaget for indholdet af jeres workshop. Mangler I idéer, så er der nogle forslag på næste side, sammen med en detaljeret beskrivelse af proceduren for bestillingen og afholdelsen af en workshop.  

Materialerne til staven, er typisk de natur- og genbrugsmaterialer, der findes på (værk)stedet: Træ, grene, blade, gummi, læder, sten, ståltråd, fjer, perler, farver – søm, skruer, save, stemmejern, bore- og skruemaskiner. Det kan også være papir, tusch, farver, maling eller ler. 

Der vil være en god bunke stave at vælge imellem. I visse tilfælde, kan hver deltager finde sin egen og save den ned. Forskellige økser og knive vil være til rådighed.

Undervejs tilbyder jeg hjælp og giver konkrete tips og tricks til at håndtere værktøjet. Desuden giver jeg gerne konstruktive, kreative input. Der er ingen konkurrence eller klassisk (negativ) kritik på en workshop, allerhøjst kunstneriske input og kreativ vejledning. Udgangspunktet er altid: Det, du gør, gør du, så godt du kan.

At være og arbejde i stilhed er vigtig for både kreativiteten og arbejdsprocessen. Workshoppen kan foregå en del af tiden i stilhedhvilket også betyder, at mobiltelefoner holdes slukket imens. Det kan være lærerigt og berigende at sætte (snik)snak, arbejdsvaner og gamle mønstre ud af spil for en stund. Den indre kritiker inviteres til at holde pause med bedømmelser, vurderinger og forventninger, hvilket kan være en sand lise for sjælen.

Målgruppe

  • Store og små netværk, lange konferencer, venindegrupper, personaledage, vandreklubber og rejsebureauer.
  • Grupper, der søger nye impulser og oplevelser.
  • Vandrere og mennesker, der søger svar, inspiration og hjælp til at komme videre. 

Formål

  • At lave en vandrestav, der gør dig klogere på, hvilken vej du nu kan gå, og som kan fastholde dig i dit mål.
  • At finde formålet med din forestående vandretur på f.eks. Caminoen, Øhavsstien eller Camønoen.   
  • At få en god oplevelse med meget enkle midler.
  • At sætte refleksioner og gode processer i gang.

Udbytte

  • En stav, der kan vise dig vej og være en påmindelse om, at holde retningen. 
  • En god støtte, der også er et personligt, visuelt ‘visitkort’ og personlig fortælling.
  • Lyst til at genstarte og bruge kreativiteten i bred forstand.
  • Ny indsigt, imens der leges.
  • Du træner den indre dialog, dit eget fokus og evnen til at være og arbejde i stilhed.
  • En pause og et afbræk fra hverdagen. 

Praktiske informationer

Varighed

8 timer

Antal deltagere

Fra 10 til 50 deltagere. Ved over 25 personer, vil der være to workshopledere. 

Pris

8,0 timer pr. person      kr. 895,-

Bemærk; minimum betaling for 10 personer.

Prisen er ekskl. moms.
Inkl. instruktion, alle materialer, opsamling, lån af værktøj.

For workshops, der ikke afholdes på woodnwonders værksted eller Svendborg Havn, skal I regne udgifter til min kørsel, evt. broafgift og diæter. Timepris for kørsel i bil kr. 250,-

Priseksempler

Priserne er eksklusiv moms + evt. kørsel.

Personaleudvikling
24 personer i 8,0 timer: kr. 21.480,-

Rejsebureau
8 personer i 8,0 timer: kr. 9.950,-

Kvindenetværk
40 personer i 8,0 timer: kr. 35.800,- inkl. 2 workshopledere.

Vandreklub
18 personer i 8,0 timer: kr. 16.110,-

Lokation

På eller udenfor woodnwonders værksted på havnen i Svendborg. I naturen. På jeres lokation. På konferencecentre, hoteller, campingpladser eller hvor som helst i Danmark.

Sprog

Workshoppen kan også designes og afholdes på flydende engelsk. 

Workshopleder

Bente Hovendal, woodnwonder. Billedhugger, designer og kreativ iværksætter. Siden 2006 har jeg afholdt skræddersyede, kreative workshops, kurser og events for store virksomheder, mindre institutioner, skoler, teams, grupper og netværk. Et længere CV fås her

Se desuden referencer og deltagerne syntes.

Bestilling, kontrakt og betaling.

Alle detaljer omkring bestilling, afklaring af formål og tema og procedure for  betaling, evt. afbestilling finder du på næste side.

Ellers kontakt Bente Hovendal på bentehovendal@woodnwonder.com mobil 60607440, hvis du har andre spørgsmål.

Denne side har følgende nøgleord: workshop, team building, teambuilding, Danmark, Sjælland, Bornholm, Fyn, Sydfyn, Midtfyn, Svenborg, Svendborg Havn, natur, kreativt, samarbejde, oplevelse, træ, fokus, personaledag, stilhed 

Denne side har følgende nøgleord: workshop, team building, teambuilding, natur, frisk luft, Danmark, Sjælland, Bornholm, Fyn, Sydfyn, Midtfyn, Svenborg, Svendborg Havn,

Vil du modtage nyhedsbreve?

..og have information om nye blogindlæg, workshops, kunst og begivenheder? Så tilmeld dig her.

Som tak får du et blogindlæg og minikursus i at håndtere stilhed. 

Husk at bekræfte tilmeldingen på mail. Du kan afmelde dig igen i bunden af nyhedsbrevet.

Læs privatlivspolitikken her

Juhuu! ... Du er næsten med holdet. Check din indboks og dit spamfilter, og godkend tilmeldingen.

Pin It on Pinterest

Share This