Kreativ UDENdørs fitness.

– byg en skulptur i natur- og genbrugsmaterialer

Hvad skal vi lave?

  • Lav en fælles skulptur, der fortæller historien om jeres unikke afdeling/virksomhed/netværk?
  • Byg en skulptur, der udstråler styrken i jeres kommunikation og samvær.
  • Hvilke tiltag skal jeg i gang med, for at forbedre min arbejdsfunktion og hverdag?  Hvordan ser de tiltag ud fortalt kreativt?
  • Design dit nytårsfortsæt, vision, jeres forretningsplan eller nye mål. Hvordan tager den sig ud, når den udtrykkes med andet end ord?

Kontakt mig, hvis I har ønsker, forslag og ideer til en workshop.

 

 

Preben i gang med sin vandrestav på 'Snit & snak'

Kreativ UDENdørs fitness – en fortælling og figur tager form.

Praktiske informationer

Workshoppen er særlig velegnet til

Teambuilding, mødepauser, bestyrelser, personaleudvikling, personaledag, lederudvikling, lederdag, virksomhedsudvikling, generalforsamling, årsmøde, personaledag, store og små julefrokoster, mandetur, firmafest, firmaarrangement, projektdag, temadag, afdelingsseminar, sommerafslutning, personlig udvikling, gruppeudvikling, firmaevent, fællesoplevelse, personaleaktivitet, event i naturen, inspirationsdag, ledertræf, venindekomsammen, nabofest, polterabend, herretur, familietræf, personlig udvikling i naturen, gruppekomsammen, netværksmøde, erhvervsnetværk, børne,- og ungdomsgrupper, søskendegrupper, seniorklub, seniorforening, organisationsudvikling, idéudvikling, reativitetsfremmende læring, gruppeforløb, parweekend, ferieaktivitet, afstresning, en pause fra hverdagen, naturoplevelse, foreningsudflugt, afslutningsfest, kvindepower, gensynsfest, familieweekend, konfirmation, mandeweekend, naturoplevelse, kreativ udvikling i naturen.

Pris, varighed, deltagerantal

Se disse informationer på forsiden. 

 

 

 

Betalingsbetingelser

  • Jeg fakturerer 50% af den samlede pris dagen efter, at kontrakten er underskrevet.
  • De sidste 50% får I en faktura på senest 3 dage efter workshoppens afholdelse.

 

Afbestilling

  • En workshop kan afbestilles uden beregning op til 90 dage før workshoppen skulle have være afholdt.
  • Afbestilles workshoppen 30 – 89 dage før afholdelse, betales 50% af kontraktens totalpris.
  • Afbestilling 29 – 14 dage før, betales 75% af kontraktens totalpris
  • Afbestilles den 13 dage før, betales den fulde pris.

 

Procedure for bestilling af workshop

1.  Forud for bestilling af en workshop, skal I afklare formålet       og temaet.

Eksempler på formål:

  • At styrke fællesskabet og nærværet
  • At ryste gruppen sammen ved at bruge hænderne, kreativiteten, natur- og genbrugsmaterialer. 


Eksempler på tema:

  • Hvad gør dig unik i den rolle eller funktion, du har? 
  • Hvordan ser dit visitkort ud, hvis det skal fortælle mere om dine kvalifikationer?
  • Hvad vil du fokusere på at få mere eller mindre af det næste år?

2.  Derefter skal I finde ud af.

Tid og sted for afholdelsen.

  • Skal workshoppen starte en udviklings- eller afklaringsproces  eller afrunde den?
  • Skal den overvejende være faglig, lærerig, reflekterende eller (også) ‘hyggelig og afslappet’.

3.  Når punkt 1 og 2 er afklaret, aftaler vi et fysisk møde eller et telefonmøde, hvor vi aftaler indholdet af programmet.

4.  Jeg laver et oplæg og tilbud på workshoppen med dagens forløb og fremsender det til den ansvarlige.

5.  Når tilbuddet er accepteret, fremsender jeg en kontrakt og faktura. Jvf. betalingsbetingelserne betales 50% af beløbet, når kontrakten / aftalen er på plads. 

6.  I underskriver og returnerer kontrakten – eller accepterer kontrakten på mail.

7.  På baggrund af kontrakten får I en PDF, der vil klæde deltagerne godt på til dagen. Der besvares de spørgsmål, deltagerne sikkert har til workshopppen og alt det praktiske. PDFen kan sendes ud til deltagerne i god tid, så de kan “varme op” til dagen.

Frokostpause på 'Kreativ fitness & Kreativ teambuilding'. En kvindegruppe i skoven på Gjorslev Slot, Stevns.

Kaffepause og bålhygge. En kvindegruppe på teambuilding i Præsteskoven på Stevns.

Værktøj til 'Kreativ fitness & Kreativ teambuilding'.
Der hugges til.

Medbring, påklædning

Skriveblok / notesbog og pen.
Praktisk, varmt tøj, solide sko/støvler – regntøj.
Skal du have noget andet eller mere med, får du besked i god tid.
Husk også et åbent sind og gerne dit gode humør. 

Mødetidspunkt

Ankomst er mulig 30 minutter før workshoppen begynder. Alle bedes være klar 10 minutter før det aftalte mødetidspunkt, da vi starter til tiden. 

Parkering

Detaljeret kørsels- og parkeringanvisning bliver sendt ud i god tid. 

Toiletforhold

Der vil måske være et indendørs toilet i nærheden. Ellers vil der udendørs være et muldtoilet, en busk eller et område, hvor min medbragte skovl og toiletpapir kan bruges.

Forplejning

Jeg kan henvise til professionelle leverandører, leveringsdygtige i lette anretninger, sandwich i økologiske, vegetariske, veganske versioner. Mad, madpakke, drikkevarer etc. bedes I selv medbringe til dagen. Der er ingen frokostmuligheder i umiddelbar nærhed af, hvor workshoppen foregår. 

Vejret

Vi ønsker vejret velkommen, som det er og indretter os efter det. 

Frokost – lækre, hjemmelavede, økologiske sandwich.

Udendørs frokost for kvindegruppe på 'Kreativ fitness & Kreativ teambuilding Frokost i solskin for kvindegruppe på Kreativ UDENdørs fitness.

Programmet for dagen

 

  1. Efter ankomst og velkomst, laves en stille ‘kom til stede’ øvelse.
  2. Derefter (kan) fortælles om, vigtigheden af kreativitet. Hvordan vi bruger den i hverdagen. Hvorfor de fleste af os, har lukket ned for den, eller har misten troen på den. Noget om, hvordan kreativiteten kan vækkes til live igen og bruges påny.

    Skal workshoppen overvejende foregå i stilhed, fortæller jeg om dens betydning for bl.a. vores trivsel og velvære.

  3. Dernæst præsenteres workshoppens tema, de forskellige værktøjer og hjælpemidler samt de natur,- og genbrugsmaterialer, der er til rådighed.
  1. I arbejder i den tid, der er sat til den kreative proces. Jeg tilbyder hjælp til at håndtere værktøjet, instruerer konstruktivt og uddeler kreative input undervejs.
  2. De kreative processer og arbejdet med at skabe et færdigt produkt, slutter med refleksioner, gruppeopsamling og fernisering. Processen samler og tydeliggør udbyttet for gruppen og hver enkelt deltager.
  3. Her er et eksempel på refleksions  spørgsmål fra en tidligere workshop:
  • Nævn 3 opdagelser/erkendelser, du har gjort om dig selv i dag.
  • Hvilke af disse opdagelser kunne være brugbare at arbejde videre med eller i bringe spil, for at gøre trivslen og samværet i afdelingen endnu bedre?
  • Hvad har særligt udfordret dig på workshoppen?
  • Hvordan klarede du de udfordringer?
  • Hvordan kan du bruge de erfaringer positivt?
  • Hvad er dine tanker om din ‘figur’?
  1. Essensen af workshoppen og dagens arbejde kan, sammen med de færdige produkter, tages med hjem og bruges til videre eftertanke, udviklingsarbejde og ikke mindst beundring.
  2. Efter afrunding og oprydning er der tak for i dag og på forhåbentlig gensyn.

Vil I fortsætte og uddybe workshoppen?

For at fastholde erkendelserne og videreudvikle kompetencerne fra workshoppen er det værd at overveje, om processen skal forsætte, og I skal mødes igen og arbejde videre.
– F.eks. en gang i kvartalet? 
– Som fast indledning til sommerfesten, julefrokosten eller personaledagen?

Privat ulykkesforsikring

At arbejde med naturmaterialer og værktøj og være på workshop kan af nogle forsikringsselskaber karakteriseres som en ‘farlig sportsgren’ (lige som motor- og kampsport, klatring, boksning, bjergklatring, rapelling etc.). Vil du være på den sikre side, skal du, evt. i samarbejde med din virksomhed, kontakte dit forsikringsselskab for måske at tegne et tillæg til din almindelige ulykkesforsikring.

Ansvar og risiko

Du deltager i workshoppen på eget ansvar og risiko. Du eller din virksomhed er derfor selv ansvarlig for at have en forsikring, der dækker dig eller dine kollegaer ved en evt. skade, du måtte være ansvarlig for. 
woodnwonder, Bente Hovendal eller andet personale på workshoppen, har ikke et forsikringsmæssigt ansvar over for en deltagers evt. uheld.

¨Kreativ UDENdørs fitness¨ forside

Vil du modtage nyhedsbreve?

..og have information om workshops, kunst og begivenheder? Så tilmeld dig nyhedsbrevet.

Som tak får du et minikursus i at håndtere stilhed. 

Husk at bekræfte tilmeldingen på din mail. Du kan altid afmelde dig igen i bunden af nyhedsbrevet.

Læs privatlivspolitikken her

Juhuu! ... Du er næsten med holdet. Check din indboks og dit spamfilter, og godkend tilmeldingen.