Deltagerne syntes…

… om “Skær en skulptur – motorsavskursus for kvinder”.

“Det er bevidsthedsudvidende at stå i naturen og prøve kræfter med træ og motorkraft. Især under kyndig vejledning af Bente. Selv en nybegynder kan få store oplevelser undervejs – og et minde for livet med hjem. Med øvelsen kan man faktisk udtrykke sig ret præcist med en motorsav. Kurset er virkeligt et godt afbræk i en hverdag med effektivitet og kalenderforstoppelse og kan varmt anbefales! Så af med stilletterne og på med sikkerhedsskoene!
Se med i So F***ing Special på DR1, hvor jeg prøver kræfter med saven”
Christine Feldthaus, DR

 

“På kurset fik jeg modet til at skære det overflødige fra og gå til sagens kerne. Jeg fik trænet modet til at handle og improvisere i nuet – og til at lande igen efter at ha’ mistet fodfæstet for en stund. Jeg fik et møde med mig selv, i samspil med naturens og egne kræfter”
Kirsten Krogh, Out Of The Box, Svendborg

 

“Motorsavskurset er intet mindre end mageløst! En kæmpe fornøjelse”.
Sofia Wraber, København

 

“Tak for en fantastisk weekend. Jeg har fået en kvinde hjem, der er fyldt med gode oplevelser, indtryk og gåpåmod. Det er ideel lykke. Stor ros til dig og dine medkompetanter i kursus ledelsen”.
Jens H. Larsen, Svendborg

 

De 3 ”arbejdsløse” dage i fri luft føltes som en hel uge!  Jeg har været ét med mig selv, naturen og kunstværket. Uden at behøve at tænke og handle, har jeg i arbejdet med motorsaven og træet, fundet en løsning på den arbejdsmæssige udfordring, jeg stod overfor. Fantastisk!
Majbritt Klitgaard, Amager

 

Jeg slap fri af den fastlåsthed, jeg altid har været styret af! Min kreativitet fik lov at styre mig. Det var en helt utrolig oplevelse. At arbejde i min egen stilhed, og få hjælp til at finde min kreativitet frem uden at føle mig bundet af et resultat, var en utrolig oplevelse. Den proces kan jeg bruge i mange andre sammenhænge”.
Alice Pedersen, Nr. Aaby

 

“Verden er et gammelt sted. Der er ikke sket noget de sidste 40.000 år, som er værd at tale om”, har en klog mand udtalt.Han har uret, tænker jeg… Han var jo også en mand, og kunne derfor ikke deltage i den netop overståede weekend. DEN er værd at tale om! Det meste er gemt i hjertet. Tak for dejlige dage, der var som en æske med fyldte chokolader, jeg kan gå og smage på hver og een … igen og igen. The Never Ending Box of Chocolate”.
Helene Silkjær, Viby J

 

”Kære Bente. Når kæden ryger af eller jeg løber tør for olie” – så tager jeg en pause!! Faktisk var det at deltage
i dit kursus akkurat sådan en kærkommen og meget nødvendig pause! Indimellem foretrækker jeg også godt
selskab sammen med mennesker jeg holder af, mennesker, som inspirerer mig og giver mig energi – så vi må
snart ses 😉 Kærligst Gitte”.
Gitte Klitgaard, Kbh.

 

I arbejdet med motorsaven har jeg opbygget en tillid til, at jeg fremover præcist ved, hvornår det er det rette tidspunkt at træffe et  afgørende valg! Jeg er blevet bevidst om forskellen mellem at forcere en beslutning eller lade valget komme til mig. Og skulpturen viste mig, at det er værd at tro – og værd at vente”.
Helle Due Hansen, Rødby

 

Det var fantastisk at opleve passionen og sejheden på dette kursus. Jeg er blevet inspireret til at finde og forfølge min egen passion uanset omgivelsernes reaktioner.  Det var virkelig givende at være i kontakt med naturen i 3 døgn – både dag og nat – uden
andre forpligtelser end at udfolde sig med en motorsav, suge til sig og nyde.  For fremtiden vil jeg sørge for at få
flere skønne naturoplevelser sammen min familie”.
Mette S. Nielsen, Kokkedal

 

Jeg kan meget mere end jeg overhovedet forestillede mig! Arbejdet med motorsaven har været en fantastisk måde at få fat i styrken på. Jeg har fået blod på tanden og mod til at kaste mig over fysiske aktiviteter. Jeg har opdaget, at jeg tør og kan dét med maskiner! Tænk engang… jeg kan starte en motorsav og arbejde med sådan et kraftfuldt værktøj! Næste gang jeg skal ha’ sat en hylde op, vil brugen af en boremaskine være en smal sag”.
Lise G. Bendsen, Hillerød

 

Kurset var en helhedsoplevelse ud over det sædvanlige, og da jeg stod med motorsaven i hånden og skulle arbejde mig ind i den store træstamme, blev jeg taget med storm. Så stærk var intensiteten og fokus”.
Birthe Hyldborg, Rødovre

… om “Kreativ fitness & kreativ teambuilding”.

“Det har bare været godt!! Fantastisk at opleve hvad en kreativ proces kan. TAK fordi du var så engageret og positiv”.
Lisbeth Jacobsen, leder, Magrethegården, Valby

 

“Super dejlig dag til “kreativ fitness” hos Bente Hovendal og i selskab med to skønne veninder. Der blev skubbet til min kreativitet, da vi som en del af processen, skulle lave hver vores vandrestav. Der var virkelig styr over dagens forløb, og de forskellige processer, som Bente tog os igennem – og det gav virkelig stof til eftertanke. Sikke en dag – meget anderledes og lærerig, som kun kan anbefales”.
Vibeke Lundager Nielsen, Struer

 

Bentes fantastiske værksted inviterer til, at åbne sig op og lære om sin egen kreative skaber kraft. Hendes måde at skabe rammer for kreativ personlig udvikling var modigt, hjerte åbnende, og bidrog til det at få nye indsigter og udsigter. Jeg er begejstret og inspireret. Denne workshop er oplagt for enhver arbejdsplads, der gerne vil udvikling i et større perspektiv. Vi gjorde nye opdagelser omkring os selv og hinanden, blev berørte, og lærte hinanden at kende på en helt anden vis end ved en mere traditionel team udvikling. Alt sammen ”stof” til videre indsigt og udviklings brug i vores hverdag”.
Linda Riber, Sundhedshuset, Svendborg Kommune

 

“Det var en rigtig god oplevelse vi havde i Dyrehaven. Kreativitet, natur, kollegaer, ny indsigt og sammenrystning. Når jeg fortæller andre om den, bliver jeg meget glad og varm i kinderne. Folk ser så på mig og hører rigtig godt efter.
Lis Carneiro, Center for Ledelse

 

Jeg er vildt imponeret over, hvad arbejde i stilhed kan bringe frem i mig af kreativitet og vilde ideer!  Jeg er også helt grædefærdig over, hvor dejlig det er at være stille og arbejde sammen i stilhed. Sikke meget snik-snak jeg udsætter andre for på en dag! Jeg har opdaget nye sider af mig selv, på denne skønne dag i Dyrehaven sammen med mine gode kollegaer. Sjovt og vigtigt at se dem ude af de vante rammer”.
Merethe Eckhardt, DR

 

“Hotel Svendborg inviterede 25 kunder med på besøg hos woodnwonder, for at se og høre om møblerne og virksomheden. Vi ville gerne give disse kunder inspiration til kommende møder og konferencer og ideer til et anderledes break. Efter rundvisning på værkstedet, fik vi 45 min. til at formgive vores ønske for 2016 med træ, søm og skruer. Det foregik uden vi måtte tale sammen. Et sjovt og lærerigt indslag. Den første kunde bookede hurtigt derefter et kreativt arrangement hos Bente.”
Tom Pelle, direktør, Hotel Svendborg

 

En inspirerende og lærerig workshop, med en facilitator der forstår at rammesætte opgaven, og giver tid til efterrefleksion. Et spændende og autentisk miljø. Helt klart en anbefaling værd.”
Preben Sture Høgh, CETS, Svendborg Kommune

 

Jeg havde en helt fantastisk eftermiddag hos Bente og woodnwonder sammen med mine to søstre. Temaet og resultatet af workshoppen har gjort båndet mellem os endnu stærkere. Det kan vi takke Bentes kreative tilgang til livet, og ikke mindst hendes evne til at viderebringe den, for. Jeg er meget taknemmelig!”.
Nanna Ingemann Egelund, København

 

“Workshoppen, der foregik i stilhed gav anledning til sund refleksion, hvilket var opløftende og udfordrende. Vi oplevede det som en meget givende proces, hvor vi ved at arbejde med noget konkret fik tid til at tænke og efterfølgende sætte ord på nogle af de sider, vi ikke viser til daglig”.
Vagn Hansen, HR, Svendborg Kommune

 

“En magisk oplevelse. Bente Hovendal, forstår at facilitere processen, så personlig udvikling, fokus og fordybelse bliver en naturlig del af processen, hvilket samlet set, er det der gør oplevelsen absolut anbefalelsesværdig!”
Eva Lund, forretningsudvikler, Brejning

 

Fantastisk kreativ fitness. Det kan varmt anbefales!
Maria Egelund, Odense

 

“En dejlig eftermiddag, hvor skuldrene kom ned og der var tid og plads til at folde kreativiteten og fordybelsen ud. Der blev med iver gået til opgaven og lave en skulptur med forhåndenværende materialer. Nogen var udfordret på at være og arbejde i stilhed, andre havde stor udbytte af den“.
Marianne Rask, sektionsleder, Hjemmepleje Øst, Svendborg Kommune

 

“Kreativ fitness på woodnwonders værksted var interessant, lærerigt, sjovt og hyggeligt. Jeg blev undervejs klogere på mig selv og mine to søskende, som lavede deres eget kunstværk. Bente er utrolig dygtig, inspirerende og varm og jeg kan glædeligt anbefale denne workshop til dig, der vil lære dig selv bedre at kende, slå den kreative side mere løs, og have en mægtig oplevelse med hjem. Tak for en lærerig og hyggelig dag, og ikke mindst lækker kage :-)”.
Line Egelund, København

… om “Rundvisning i Svendborg – med havgus, træspåner, kunst og design”.

“Jeg har fået bevidsthed om, hvor kreativt det er, IKKE at måtte sige noget. En workshop med Bente skaber og udvikler nye relationer kollegaerne imellem. Den kan åbne for kreativiteten hos den enkelte. En helt unik oplevelse i helt unikke rammer med et helt unikt menneske, Bente”.
Karen Elberg, Meet the Locals

 

Oplevelsen var en energizer, der bød på både spændende lokalhistorie, kreative udfoldelsesmuligheder og udfordring af komfortzonen. Kan anbefales!”.
Carsten Nielsen, Hotel Christiansminde

 

“Firmaturen til Svendborg, bød på smaddergode og anderledes oplevelser. Karen fortalte spændende historier og på Bentes værksted fik vi indblik i, hvordan det er at lave møbler og være kreativ iværksætter. Så kom vi på kreativt arbejde!. Det var en super oplevelse, som bl.a. kastede nogle gode grin af sig. Arrangementet kan varmt anbefales”.
Bruno Green, Entreprenør & Anlægsgartner, Tarm

…om “HUG TIL! – en kreativ workshop i naturen”.

“Fra EX – Round Table 221, Viborg skal lyde en stor tak for en super god aften med Susanne Ahrenkiel og Bente Hovendal.
Workshoppen “Hug til! – en kreativ proces i naturen” gav stof til eftertanke og mod til at kaste sig ud i noget, som vi ikke havde prøvet før. Sjovt at opleve, hvordan de mest skeptiske gutter ligeså stille overgav sig og gik ind i opgaven med hud og hår. Og der var stille…
Det havde vi jo fået besked på 🙂 Fantastisk, hvor effektivt, vi kan udfolde os uden telefoner og anden snak. Tankevækkende! Super fint arrangement som varmt kan anbefales til andre klubber, netværk, foreninger osv. under kyndig ledelse af Bente og Susanne”.
Morten Balle, entreprenør, Hinnerup

…noget andet

Bente Hovendal var en fantastisk samarbejdspartner ved Møde & Eventmessen 2018!
Glostrup Park Hotel deltager hvert år på messen, hvor over 2000 gæster finder inspiration til mødesteder, hoteller, catering og team-building.
I år ville vi “stikke ud” og gøre et forfriskende tiltag. Vi indgik derfor et samarbejde med Bente, for at vise, hvad hotellet formår ud over ”pæne mødelokaler og gratis parkering” – nemlig natur, originalitet, kreativitet og “det berigende møde”.
Bente tiltrak opmærksomhed til standen ved at snitte, skære og dekorere en vandrestav, der også blev udloddet som præmie. Det blev en stor og uventet succes! Vandrestaven viste sig at være en god icebreaker og indgang til nye møder med gode mennesker.
Vi glæder os til et fremtidigt samarbejde, hvor både hotellet og vores gæster kan få frisk inspiration og flere berigende oplevelser”.
Mette Wolf, salgs- og marketingchef, Glostrup Park Hotel 

Fortæl her om din oplevelse

få fantastiske news...

 om woodnwonders workshops & events
email
fornavn
efternavn
Secure and Spam free...

Pin It on Pinterest

Share This