Hvilke skridt og hvilken vej skal jeg gå i 2019?
Hvad er formålet med min kommende vandretur / vandreferie?

 

Bliv klogere på dine svar, dig selv og din videre rute i livet, når du sidder ved bålet, kigger ud over Storebælt, snitter, snakker, nyder stilheden, lyden og duften af bølger, strand skov og ild.

SNIT…dine drømme, håb og ønsker ind i staven.
SNAK…så lidt som muligt! Vi skal være sammen uden den så velkendte og ofte forstyrrende sniksnak.
SNIT & SNAK er også…en pause fra hverdagens støj og forstyrrelser. samvær under åben himmel, ro på og en dags simple living.

VANDRESTAVEN HAR… i tusindvis af år været brugt af Det Oprindelige Folk i USA, Amazonas, Sibirien, Peru, Australien. Også på Island, blandt Kelterne og hos Naverne er det almindeligt at bruge staven, som en trofast rejsefælle og støtte på vandringer. I tidernes morgen fungerede staven også som våben og redskab ved ritualer og ceremonier som et symbol på autoritet, styrke og en god jordforbindelse.

På vandringer er staven en god støtte og følgesvend. Den styrker og støtter kroppen når forhindringer og stejle steder skal klares. Staven er også kendt for at have livskraft og magiske evner, der kan forstærke og forbinde dens ejer med både det himmelske og jordiske.

En stav er meget personlig. Den snittes, skæres og formes i frisk træ, for måske at blive dekoreret med snoninger, symboler, fjer, læder, perler – eller slet ikke med noget. Staven vækker stor beundring og respekt, og kan også være en slags ”visitkort”, der med symboler, farver og udsmykning kan fortælle en masse om ejerens evner, ønsker og planer for livet.

INDHOLD:
Efter ankomst og morgenkaffe, får du udleveret en sav og skal så på “pind-finding-jagt” i skoven. Tilbage i campen med din pind, afklares, hvilken slags stav, du vil lave:
– En der afspejler din videre livs vandring, ferievandring?
– Eller en unik kæp, et slags “visitkort”, der fortæller, hvem du er, og hvad du vil i dit liv?

Du får brugt dine hænder, fantasi og kreativitet. Arbejd selv eller få hjælp og inspiration til at få det bedst mulige ud af den kreative proces og en stav, der er lige, som den skal være. Dagen slutter med gruppeopsamling og en ”prøvevandring”.

 

 

PRAKTISKE INFO:

ANTAL:
Maks. 12 voksne deltagere.

TIDSPUNKT:
Lørdag, 10. november kl. 9 – 16.30

PRIS:
Kr. 550,- pr. pers. Prisen er inkl. hjemmebagt morgenbrød, kaffe og te hele dagen, suppe til frokost, workshop, alle materialer til udsmykning og lån af værktøj.

HVOR:
Elsehoved Strand, ved Oure/Vejstrup på Sydfyn. Mødested fås efter tilmelding. Vi kan sidde i læ og tørvejr, hvis vejret er en udfordring.

MEDBRING:
Varmt, praktisk tøj og sko til november vejr. Drikkedunk, åbne sanser og godt humør. Mobiler skal holdes slukket.


TILMELDING:

Til bentehovendal@woodnwonder.com SENEST torsdag 8.11. Tilmeldingen er bindende og gælder når betalingen er modtaget.

BETALING:
Kr. 550,- til MobilePay 60 60 74 40.

Der udleveres knive, økser og materiale til at pynte og udsmykke staven med.

Deltagelse sker under ordnede forhold, og er helt på eget ansvar.

Velkommen til Elsehoved og en skøn kreativ dag ved Storebælt 🙂


NÆSTE SNIT & SNAK: 
6. april 2019

få fantastiske news...

 om woodnwonders workshops & events
email
fornavn
efternavn
Secure and Spam free...

Pin It on Pinterest

Share This