mobil: 60 60 74 40 bentehovendal@woodnwonder.com
”Jeg er vildt imponeret og overrasket over, hvad stilhed kan og hvad den kan bringe frem i mig og mine medarbejdere af kreativitet og vilde ideer”.

 

 

Sådan lød Merethe Eckharts umiddelbare respons efter en woodnwonder workshop i Dyrehaven med hendes medarbejdere fra DR. Gruppen byggede i stilhed skulpturer ud fra temaet:

Hvad gør dig unik som kollega? Og hvordan kan du bruge de unikke kvaliteter i afdelingen?

 

Center for Ledelse på 'Kreativ fitness & Kreativ teambuilding" i Dyrehaven, juni 2006.

Teambuilding” for DR i Dyrehaven.

 

Da jeg for 16 år siden begyndte at afholde kreative workshops, var jeg allerede optaget af stilhed og fordybelse, hvad det kunne og gjorde af godt for mig selv, mine medmennesker, kunder og kursister.

Selv søgte jeg efter lindring i stilhed og fordybelse, fordi jeg var forstyrret, fraværende og forpint med min opmærksomhed rettet mod alt, hvad der foregik udenfor mig i stedet for indeni mig. Andres lyde, lyde i det hele taget, snak, musik og muzak tog min energi væk fra det, der var væsentligt.

 

Fra støj til stilhed

Da jeg for alvor mærkede konsekvenserne af fravær, stress og dårlig koncentration og indså, at de var direkte forbundet med min vrede, irritation og frustration, tog rejsen fra støj til stilhed fart. Jeg begyndte at forstå sammenhængen mellem min tilstand og de overvældende reaktioner, jeg fik, når mennesker omkring mig levede livet, når Verden lavede lyde og krævede jeg forholdt mig til den, når TV’et spyede ud og PC’en tog for meget af mit liv.

Jeg besluttede af finde afbryderknappen og en anden måde at være mig, ved i det små at holde munden og ørerne lukket for sniksnak og forstyrrelser.

TV’et røg ud, jeg gik offline, var sammen med mennesker, der også var i gang med at finde deres afbryderknap og forstod mig. Jeg lavede nye kreative projekter, brugte hænderne, motorsaven og vinkelslibere som ’støjdæmere’. Jeg begyndte at bruge naturen, var stille i den i dagevis, og tænkte kun på det mest nødvendige (hvilket så viste sig, at det blev jeg slet ikke dummere af…).

Sikke en ballade mit ego og mine adfærdsmønstre kunne lave! Egoet kvitterede længe med trusler om undergang, isolation, fordummelse og andre grumme ting. Mit ego gjorde virkelig, hvad det kunne, for at fastholde ‘plejer’ og gav mig kamp til stregen for, at jeg skulle blive på min gamle hest.

Hvad skulle den stilhed, ingen TV og mangel på meninger om alting da også til for…  ?

 

 

Med hjemmelavede greb og forskellige metoder lykkedes det langsomt at få ro, finde nærvær, få livet og mig selv derhen, hvor jeg ville ønskede at være:

– Vilje, beslutsomhed, behov for at ville en forandring
– ’Glide af på’ metoden. Jeg besluttede ikke have en mening om hvad jeg så, hørte eller oplevede og gå ind i det.
– Ophold og nærvær i naturen
– Gå- og cykelture
– Kreativt arbejde
– Fysisk arbejde, hvor hænder og krop blev godt brugt
– Meditation
– Gode menneskers insisteren på mit nærvær
– Opbakning fra andre

Sagt i al beskedenhed – oplever jeg at have vundet over egoet 😊

Jeg har nu trænet i 16 år. Det er stadig et godt og fast arbejde at holde kadencen og lade min egen puls komme til. Når jeg kommer ind i en periode med for meget støj og uro, ved jeg, hvad jeg skal gøre. Og jeg tjekker de store zen mestre for tips og tricks. Det ser ud til, at kun en ting virker: at blive ved og ved og ved med at træne evnen til at tænde for sin indre ro.

Jeg ved det godt… at det er et paradoks og en modsætning at bruge en motorsav eller vinkelsliber til at opnå ro og bane vej ind til ‘indre stilhed’. Min erfaringer er dog, at det er modsætningerne, jeg bliver klogere og godt udfordret.

 

Det er vigtigt at kunne li’ den drink, jeg skænker for andre

Og det vigtigt at have gået vejen selv, før jeg inviterer andre til at gå deres. Jeg har været så meget i stilhed og været igennem så mange kreative processer, at jeg sagtens forstår, hvad der udspiller sig under huden på alle kursus- og workshopdeltagere, når de går ind i deres stilhed og kreativitet.

Rummelighed og velsmurte værktøjer er nødvendige at kunne dele ud af, når en workshopdeltager bokser med sit ego, der protesterer over at skulle noget så ’åndsvagt’ som stilhed i bare en time, tre timer eller er eftermiddag.

De fleste deltagere bokser ikke så længe. De tager udfordringen op, byder arbejdet i stilhed velkommen, og oplever det at holde k… som en velsignelse og arbejdet uden forstyrrelser som en gave. Andre bliver provokeret og udfordret lige til stregen og behøver hjælp og værktøjer til kunne holde munden i ro og ikke forstyrre andre.

Jeg tror på vigtigheden i at opleve noget svært og takle udfordringer. Det jeg ikke dør af, gør mig uden tvivl klogere, mere rummelig og empatisk.

 

Den indre kommentatorboks

Den helt store udfordring for mig er stadig (som den er for andre, jeg kender, der også arbejder med stilhed) at kunne slukke for den indre kommentatorboks! Den larmer, den elsker at kommentere på ALT, den har en mening om ALT, den vil gerne forstå ALT, har fordomme om ALT og dømmer ALT, hvad den kommer tæt på.

 

Er du bevidst om påvirkningen fra din indre kommentatorboks?

 

For mig kræver det enorm disciplin og vilje at lukke, eller bare skrue ned for den. Jeg bruger mange af de samme greb og metoder, som ved træning af stilhed.

 

At finde stilheden i støjen er en udfordring. At finde ro til stilheden er krævende.

I vores travle, teknologiske samfund, er stilhed blevet en mangelvare og noget vi længes efter. At være konstant online, konstant i kontakt, konstant kommunikerende og konstant modtager af input, er krævende. Vi kender ikke omfanget og konsekvenserne af manglerne endnu.

Tid alene.Tid til at bruge hænderne, fantasien og kreativiteten oplever jeg også som en stærk længsel og et uopfyldt behov hos mange.

 

Fravalg af støj, forstyrrelser, stillingtagen og fællesskab

At gøre noget andet end ’plejer’ bare et øjeblik, kræver vilje og en bevidst handling. Disciplin og beslutsomhed skal der til for at gøre noget andet, også selvom ’plejer’  ikke længere virker.

At fravælge TV eller PC som selskab, underholdning og nyhedsmedie og forlade fællesskabet for bare en kort stund, kan de første gange være skræmmende. Efter lidt tilvænning begynder skuldrene at falde ned, hjertet slår roligere, og det føles dejligt at have slukket for kontakten til det, der buldrer afsted ude i verden.

Den ydre stilhed er nem at finde på en tur i skoven eller ved vandet. Det paradoksale på skovturen er dog, at når de ydre omgivelser er stille, så kan tanker, følelser og kropslig uro begynde at larme.

Hvis du virkelig skal mærke dig selv, lytte til din indre stemme, løse et komplekst problem og fordybe dig, er stilhed en nødvendig forudsætning.

 

Er du mon enig? Vil du prøve? Eller vil du øve dig?

 

Så skriv din mailadresse her og tilmeld dig woodnwonders nyhedsbrev. Så får du en kort og nem vejledning i at træne ‘din indre stemme og stilhed’. Er du uenig, har andre erfaringer eller kommentarer, så skriv gerne til mig.

På de fleste af woodnwonders workshops vil du, dit team eller kollegaer, ud over at arbejde kreativt, også kunne opleve betydningen af stilhed i min. 1 time. Stilheden åbner bl.a. for nye måder at se dig selv på og du får samtidig oplevet dine kollegaer, jeres samvær og samarbejde i et helt andet lys.

Tak fordi du tog dig til at være stille og læste med.

Velkommen til woodnwonder og på gensyn 🙂

Vil du modtage nyhedsbreve?

..og have information om nye blogindlæg, workshops, kunst og begivenheder? Så tilmeld dig her.

Som tak får du et blogindlæg og minikursus i at håndtere stilhed. 

Husk at bekræfte tilmeldingen på mail. Du kan afmelde dig igen i bunden af nyhedsbrevet.

Læs privatlivspolitikken her

Juhuu! ... Du er næsten med holdet. Check din indboks og dit spamfilter, og godkend tilmeldingen.

Pin It on Pinterest

Share This