woodnwonder er skulpturelle, bæredygtige, unika møbler.

Et dansk møbeldesign, lavet i Danmark af billedhugger & møbeldesigner Bente Hovendal. Et woodnwonder designes og håndlaves på bestilling.

woodnwonder er også kreative, skræddersyede workshops og events i naturen, på værkstedet på Svendborg Havn, på hoteller, konferencecentre, hvor som helst i Danmark, hvor der er mennesker og behov for forandring og forundring.

 

woodnwonder er arrangør og skaber af

 

– Skær en skulptur – motorsavskurser for kvinder.
– Indretning, inspiration, ideer og specielle designs.
– Træ- og granitskulptur.
– Land art, tegning og kunstnerisk udsmykning.
– Foredrag om iværksætteri, kreativitet, betydningen af at arbejde og være i stilhed, være i naturen.

 

Om møbler:

Alle møbler er fremstillet af bæredygtigt, miljøcertificeret træ oftest af lokaldyrket Douglas fyr. Bæredygtige materialer er væsentlige at bruge i alle fremstillings processerne.

Motorsaven er et vigtigt redskab i tilblivelsesprocessen kombineret med udtrykket og originaliteten i det rå træ. Først skæres møblet til med saven, så formes det, for til sidst at blive håndpoleret med økologisk møbelolie. Processen tilføjer sjæl og personlighed til møblet, så det fremstår råt, robust, originalt, som sit helt eget ”wonder”.

En kunde har om woodnwonder sagt: ”Jeg blev hurtig klar på nødvendigheden af at eje et woodnwonder. Et møbel og kunstværk fra Bentes hånd giver et organisk, æstetisk og unikt bidrag til mit liv. Jeg bliver mindet om, at livet er levende og skal leves. Bordet, den funktionelle skulptur, forbinder mig med det, der er ude, men også inde”. – Birthe Hyldborg, august 2015.

 

Tilbage til rødderne…

Iklædt skærebukser, støvler og visir starter jeg motorsaven. Jeg sætter hårdt mod blødt og lader mig rive med af poweren, præcisionen og larmen. Mine sanser skærpes og mit fokus sættes i gear, når motorlyden spiller sammen med naturens elementer. Jeg bliver mindet om at forfølge min drøm og mit drive om at skabe endnu et skulpturelt unika…

Sangen i træet, strømmen i årerne og forgreningerne kombineret med savens skarphed, skærper min lyst til at få balance mellem råt og rundt, solidt og skrøbeligt, rustikt og subtilt.

Når den fræsende lyd af motorsaven forstummer, står stoltheden strunk tilbage. Som støtte for solide planker på lige fod med andre skæve ben. I forening udgør de et plankebord, en day bed eller coffee table. Andre hænger ud som hylder eller står som skulpturer med tyste beretninger om naturens dynamik.

Som barn af jorden og kvinde af nutiden har jeg den mission om at bringe naturen tilbage til mennesker og vores meget elektroniske, indendørs liv.

De materialer jeg bruger, har alle haft et godt liv og er transformeret til menneskeligt brug, med nænsom hånd, i respekt for naturen og livets kredsløb. Alt har en vibration og udstråler en energi, som vi kan ha’ godt af at have tæt på hver eneste dag, som supplement til højteknologiske, strømlinede byggematerialer og travle liv. For at skabe kontraster, ro og dynamik, synes jeg, det er det vigtigt at kombinere materialer og æstetik i interiøret. Træ, som supplement til stål, jern, beton, plastic giver en helt særlig vibration.

Ufattelig lidt af det, der virkelig betyder noget i menneskers liv, er snorlige. Kurver, former, rynker og skæve hjørner afslører den vitalitet, som charmerer, tiltrækker og imponerer og gør en forskel i vores well being, mindfulness og forbindelse med naturen. Jeg vil gerne, hvis mine møbler kan gøre en forskel i andre menneskers måde at se, og være i verden på.

Jeg kombinerer og skaber former i så mange faconer og linjer som muligt. Kan godt garantere, at ingen af dem, er snorlige. For et woodnwonder skal være finurligt, skævt, forunderligt og skabe den kontrast og eftertænksomhed, som er nødvendig for trivsel og udvikling.

Jeg tilstræber, at møblerne er inspirationskilder til at kunne tænke, se og levet livet i tættere og dybere sammenhæng og i samspil med naturen. Samtidig er det vigtigt, at hvert møbel inviterer brugerne til at sætte deres eget personlige aftryk, og gøre møblet til helt deres eget”.

 

Lidt længere tilbage…

Min kreative, kunstneriske rejse startede i 1997, da jeg var 37 år. Rejsens formål var først og fremmest en søgen efter rodfæste og livsformål gennem tæt kontakt med naturen. Min drivkraft var at transformere, udtrykke og videregive naturens kraft i de tegninger og skulpturer jeg lavede af papir, træ, granit og andre naturmaterialer.

 

I 2012 åbnede nye døre sig.

woodnwonder er opstået som resultatet af en behov for at transformere skulpturelle kvaliteter til brugbare, unika møbler. Mange nye håndværksmæssige greb, viden om træ og designprocesser skulle til, før de første møbler kunne præsenteres for Verden og pressen i 2014.

woodnwonder er blevet taget godt imod af både aviser og internationale designmagasiner, kendere og feinschmeckere. Designet kaldes bl.a. en stærk medspiller indenfor ”slow luxury”: bæredygtig og luksus boligindretning.

 

Om workshops:

Siden 2006 har woodnwonder afholdt workshops for alle slags virksomheder, hoteller, store grupper, små teams, foreninger, vennepar, søskende og til polterabends. Oftest i naturen, men også på værkstedet, i rå haller eller konferencerum, hvor samvær, udvikling i forfriskende rammer, vækkelse af kreativiteten, arbejdet med natur- og genbrugsmaterialer, forandring gennem forundring, stilhed og fordybelse er muligt.

Hver workshop designes, så den matcher, de ønsker gruppen har brug for at komme dybere ind i  og sætte sætte ny kurs efter. woodnwonder er optaget af at kombinere ”byggematerialerne” med stilhed, fordybelse, alenetid og samvær. De ingredienser er vigtige for, at workshoppen rykker ved ”plejer”, giver nye forståelser og brugbare værktøjer. Nogle eksempler på temaer, som woodnwonder er designer af:

– ”Hvad gør dig enestående som kollega”? – lav en fortællende skulptur.
– ”Hvordan ser dit visitkort ud,
hvis det virkelig skal vise, hvem du er og hvad du kan”?
– ”Byg en skulptur,
der fortæller, hvad du/gruppen er gode til”?

woodnwonder er opmærksom på, at flere og flere mennesker og virksomheder længes efter noget andet, noget nyt, noget der rykker, oplevelser, der kan bruges og virkelig huskes. De længsler, er vigtig af få afklaret så de kan tilgodeses på workshoppen.

 

Om events:

woodnwonder er fortaler for, at deltagerne eller publikum bidrager til workshoppen, så den bliver selvoplevet. Workshoppen bliver både stærkere og huskværdig – måske også på et dybere plan? Nogle afholdte events:

 

Synes du, woodnwonder er skarp og opfindsom nok til at kunne give et godt bud på design af en event, som sparringspartner til udvikling af en, så tag gerne kontakt. 

woodnwonder er skulpturelle, bæredygtige, unika møbler

woodnwonder er skulpturelle, bæredygtige, unika møbler. Motorsav på havnen

woodnwonder er skulpturelle, bæredygtige, unika møbler. Bente Hovendal i skoven.

woodnwonder er skulpturelle, bæredygtige, unika møbler. Stamme skæres.

woodnwonder er skulpturelle, bæredygtige, unika møbler. Træet leveres fra Holstenshuus.

woodnwonder er skulpturelle, bæredygtige, unika møbler. Udsigt fra værkstedet over træskibsbroen.

få fantastiske news...

 om woodnwonders workshops & events
email
fornavn
efternavn
Secure and Spam free...

Pin It on Pinterest

Share This