25mar10:0015:00Kunst & KaffeTema: På det (forårs)jævne. Pris kr. 100,-10:00 - 15:00

Detaljeret information

– På det (forårs)jævne…

Det er forårsjævndøgn, tid at forlade vinterhulen og hilse foråret velkommen.

Vi skal i skoven omkring Svendborg Natur- og Miljøskole i Skårupøre. Vi skal vandre, finde materialer, symboler og ord, der skærper fantasien, balancen og især vækker glæden ved de forskellige årstider og foråret. Og så skal vi selvfølgelig bygge med de naturmaterialer, vi finder undervejs.

En IT afdeling fra ATP var i 2013 i Dyrehaven på 'Kreativ fitness & Kreativ teambuilding'.

Hvordan og hvorledes

#   Brug fantasien, fortæl historier, byg livsfaser og bliv klogere med hænderne.
#   Vær en del af et dynamisk, kreativt fællesskab, hvor alle aldre og køn er velkommen.
#   Byg med naturmaterialer.
#   Sidste lørdag i hver måned (undtagen dec.) 5 timer pr. gang, kl. 10 – 15.
#   Max 15 deltagere pr. lørdag. Du er velkommen en eller flere lørdage.
#   Pris kr. 100 pr. gang til materialer, kaffe eller te.

Kunst & Kaffe afholdes uden betaling for selve workshoppen. woodnwonder (og de andre kreative værksteder på Frederiksø) har en partnerskabsaftale med Svendborg Kommune, hvor huslejen afregnes med forskellige aktiviteter, åbne døre og workshops. Aftalen glæder og gavner både lokale og besøgende og styrker hele Frederiksøs kreativitet og dynamik.

Tilmelding & betaling
Til Bente Hovendal på sms til 60607440 eller mail bentehovendal@woodnwonder.com
Samtidig skal du overføre kr. 100,- på MobilePay. Tilmeldingen registreres først, når betalingen er sket. Pengene refunderes ikke, hvis du bliver forhindret. Du er dog velkommen til at komme måneden efter.

Mødetidspunkt
Vi mødes kl. 10 på parkeringspladsen ved Svendborg Natur- og Miljøskole, Skårupøre Strandvej 47, 5881 Skårup.
Kom hellere lidt for tidligt end for sent. Sig til, hvis du skal ha’ et lift fra Svendborg C og til Skov- og Miljøskolen t/r.

Medbring

Varmt, praktisk tøj og sko du har det godt i. Rygsæk (IKEA pose?) med plads til materialer, madpakke, drikkedunk, (termo)kop, notesbog, pen, åbne sanser og godt humør.

Mobiler
Mobiler holdes slukket og lækkes helt væk på workshoppen.

Ansvar
Kunst & Kaffe afholdes under ordnede og forsvarlige forhold med hjælp og instruktion. Deltagelse og ophold på værkstedet sker dog på helt eget ansvar.

Parkering
Der er plads til både bil og cykel på parkeringspladsen ved skolen.

Arrangører
Hovedsagelig er det billedhugger & Social kunstner Bente Hovendal,
 woodnwonder, der afholder Kunst & Kaffe.
Jeg har siden 1997 arbejdet med kunst og kreativitet med bl.a. papir, granit, træ, jern og natur- og genbrugsmaterialer. Jeg har afholdt utallige kurser og kreative workshops, undervist og inspireret mennesker i virksomheder, organisationer og på skoler til at bruge naturen, kreativiteten og sig selv bedst muligt. Se mere på Facebook, Instagram og her på siden

Værkstedsfællerne:
Hanne Raunsmed. Arkitekt MAA og kollagemager – legendelivsklog.dk
Birthe Hyldborg. Mosaikkunstner, Organisations- og ledelsesudviklermosaikmagi.dk

Vil enten bidrage til eller deltage på de forskellige Kunst & Kaffe.

Program
Fra parkeringspladsen går vi til en fin bålplads, og begynder dagen der med en dejlig “kom til stede” oplevelse. Vi tager afsæt i dagens tema og arbejder med at finde præcis de historier og naturmaterialer, du kan bruge til at bygge og formidle din natur- og sæsonglæde. Regn med vi skal gå ca. ca. 5 km.

Frokostpause med go’ værkstedskaffe / te.

Workshoppen slutter med individuelle refleksioner, gruppe opsamling og fælles afrunding kl. 15.

 

læs mere

Tid

(Lørdag) 10:00 - 15:00

Sted

woodnwonder

Frederiksø 18A, 2.

Vil du modtage nyhedsbreve?

..og have information om workshops, kunst og begivenheder? Så tilmeld dig nyhedsbrevet.

Som tak får du et minikursus i at håndtere stilhed. 

Husk at bekræfte tilmeldingen på din mail. Du kan altid afmelde dig igen i bunden af nyhedsbrevet.

Læs privatlivspolitikken her

Juhuu! ... Du er næsten med holdet. Check din indboks og dit spamfilter, og godkend tilmeldingen.