
Snit & Snak – 17. september
17. september - 09:00 - 16:00
kr. 500
# Snit din egen vandrestav
# En dag under åben himmel
# Stilhed, fordybelse, fællesskab
# Kreativitet
# Kniv, økse, bål
Find din “yndlingspind” i skoven. Snit og form de fortællinger og symboler, du synes, er vigtige for dit liv og samtidig giver dig en pejling på, hvilken vej og kurs du nu skal sigte efter at gå.
Der vil være gode snakke, store oplevelser og historier på Snit & Snak. Der vil også være stilhed, ingen snik-snak og slukkede mobiltelefoner.
En vandrestav er..
..unik for dens ejer og snittes, skæres og formes i frisk træ, og dekoreres med snoninger, symboler, fjer, læder, perler – eller ingenting. Vandrestaven har til alle tider været brugt af Det Oprindelige Folk i bl.a. USA, Amazonas, Sibirien, Peru, Australien og blandt Kelterne og Naverne. Den har mange bibelske referencer og anses som et ”power object” og et symbol på autoritet, styrke og god jordforbindelse.
Livskraft og magiske evner er knyttet til staven, der også forstærker og forbinder dens ejer med det himmelske og jordiske. I tidernes morgen fungerede staven som våben og redskab ved ritualer og ceremonier. Ved vandringer er staven en god støtte for ryg og knæ og en god følgesvend, når forhindringer, stejle steder eller mange kilometer skal klares. En hjemmelavet, unik vandrestav vækker beundring og respekt og kan være et ”visitkort”, der fortæller en masse om ejerens historie, evner, ønsker og planer for livet.
Hvordan og hvorledes
Indhold
Efter ankomst, morgenkaffe og en ’kom til stede’ indledning, får du udleveret en sav eller økse til din “pind-finding” i skoven. Tilbage ved bålet kickstartes snittekniven sammen med tips og tricks. Arbejd selv eller få inspiration til at komme i gang med den kreative proces, og få lavet staven, lige som du synes, den skal være. Dagen slutter med refleksioner, gruppeopsamling og en ”prøvevandring”.
Medbring
Varmt, praktisk tøj og sko. Madpakke, kaffe/te, drikkedunk, (termo)kop, notesbog, pen, åbne sanser og godt humør.
Vejret
Vi arbejder under åben himmel. Er vejret for råt, kan vi sidde i tørvejr.
Diverse
Mobiler og andet elektronik holdes slukket. Der findes knive, økser og materialer til at udsmykke staven med. Deltagelse sker under ordnede forhold, og er på helt eget ansvar.
Mødested
På p-pladsen foran skolen. Vi mødes kl. 8.45.
Arrangør
Billedhugger & designer Bente Hovendal, woodnwonder – www.woodnwonder.com